Møbelstoffer fra Hjort Knudsen
Alle vore stoffer er slidstærke, beregnet til dagligt brug og lette at holde. I stof/udvalg stof i top menuen kan du se hvad stoffet består af og de konkrete test resultater på stofferne.
Vedligehold
Her er nogle enkle råd du kan følge for at bevare møblet pænt i mange år:
- undgå at sætte møblet direkte op af en varmekilde
- flyt rundt på evt. løse puder og tæpper i møbler, som står i direkte sollys.
Selvom vore stoffer har gode tal i lysægthed skal du huske, at intet stof kan være helt upåvirket af solens lys. Både stoffarve og stoffibre har bedst af at beskyttes mod direkte sollys fra vinduer med et gardin eller persienne.
Almindelig rengøring
Støvsug møblet - helst en gang om ugen. En plet, som ikke er fedtholdig, kan fjernes ved skånsom gnidning med en ren fnugfri klud opvredet i sæbevand. Tør efter med en ren, blød klud, hårdt opvredet i lunken vand.
Vær opmærksom på at man ikke må gnide eller børste på mikrofiber stoffer, som er våde.