Cinelli

Profil

Om Hjort Knudsen A/S

Hjort Knudsen er blandt de største leverandører af polstermøbler til møbelbutikker i Danmark, Sverige og Norge, og Hjort Knudsen har salgskontorer i alle tre lande. Derudover sælger Hjort Knudsen i Holland og Tyskland.

Virksomheden har et meget stort udbud af både stole og sofaer, som kan kombineres. Varesortimentet spænder fra det traditionelle til det moderne, og alle produkter fås både i stof og i læder. Udover polstermøbler producerer Hjort Knudsen også træmøbler.

Produktionsstederne i Europa med mere end 1500 medarbejdere er 100 % ejet af Hjort Knudsen. Desuden råder Hjort Knudsen over egen distributionsafdeling med 44 volumenbiler a 117m3, så leveringen til butikkerne kan finde sted så effektivt og sikkert som muligt.

Hjort Knudsen A/S er en dansk familieejet møbelproducent, startet i 1973 af Ina og Arne Hjort Knudsen. Siden år 2000 har ejerskab og ledelse været placeret i næste generation ved Ellen og Klaus Hjort Knudsen.

Hovedsædet ligger i Vestjylland i nærheden af Billund.